Finanslov i SKATTENS tegn.
Debatindlæg af Formand for LO-Aarhus, Ole Christiansen

Stå der idiot på ryggen af mig?

Med fare for at alle råber Ja, vover jeg nu alligevel det ene øje
For hvem drømmer ikke om en lottogevinst, eller lidt ekstra i lønningsposen?
Så man kan da ikke være helt normal, hvis man siger nej til skattelettelser.
De sidste 15 år er SKAT ramt af nedskæringer for milliarder og 1000vis af SKATs medarbejdere fyret.

Der findes et begreb som hedder The tipping point, det er det punkt, hvor en lille sten vælter læsset, det ene lille snekorn udløser en lavine.
Den offentlige sektor, vores velfærd står på brinken til et sammen brud ligesom SKAT.

The tipping point

SKATs sammenbrud er et skoleeksemplet på, hvad der sker når der rationaliseres uafbrudt – nu ser vi konsekvenserne af borgerlig politik. Når svindlere i årevis uhindret kan lænse vore fælles kasse for mere end 12 milliarder skattekroner, når mindre end 2 promille af virksomhederne lignes, når man ikke kan inddrive skatter fra tusindvis af polske virksomheder der har tjent penge i danmark. Så er læsset væltet og lavinen rullet.

Hver eneste borger i Danmark betaler prisen:

Supersygehuse uden super
Et socialt sikkerhedsnet uden net
En pensionsalder man ikke kan nå
Et arbejdstilsyn der ser til

Venstres påstand om at man kan få mere velfærd for mindre må siges at være afsløret som den største usandhed i nyere tid.
Det koster at have et sammenhængende og solidarisk Danmark! 
Langt de fleste danskere ved det.I alle meningsmålinger er der stor tilslutning til at betale meget i skat.

Jeg håber på et valg snart. Jeg tror at den blå blok har nået sit tipping point!

LO Aarhus er klar til valget