Den gode bygherre

Af Ole Christiansen, formand LO-Aarhus

construction-1281604_640.jpg

I år fejrer vi 75 året for byggeriet af Aarhus Rådhus. Rådhuset står som et flot eksempel på det gode håndværk, vi kan præstere i byen og er blevet et vartegn for Aarhus. 

Ligesom Aarhus Rådhus er et fyrtårn for flot design og godt håndværk, burde Aarhus Kommune være et fyrtårn for offentlige byggerier i Danmark. Desværre udnyttes det potentiale efter vores mening ikke i dag. For selvom kommunen bygger for mere end 1 milliard kroner hvert år, og de seneste år har præsteret flotte og store bygninger som Aros, Dokk1 og Jægergården, så kunne det være meget bedre.

Det århusianske magistratsstyre gør nemlig langt fra livet lettere for byggeriet, og følgevirkningerne af det er kort og godt dårligere og dyrere offentlige anlæg i Aarhus Kommune.

Hver magistrat har sin egen organisation, sin egen byggechef, sine egne leverandører og sine egne erfaringer med byggeriet. Man mister de synergieffekter, som en samlet anlægsafdeling vil kunne bibringe.

Baggrund: 
Da finanskrisen satte ind i 2008, fik det umiddelbart den konsekvens, at byggeriet gik mere eller mindre i stå.

Ledigheden voksede sig rekordstor, og virksomheder gik konkurs med de følger, det havde for byen og borgerne.

Situationen var uvirkelig i den forstand, at der samtidig lå planer for et veritabelt byggeboom i vores by, så vi stod over for den situation, at byggebranchen og de håndværkere, vi vidste der blev brug for, når krisen var overstået, lå og gispede efter luft som en fisk på land.

Borgmesteren så udfordringen og valgte den traditionelle og kloge løsning, nemlig at bruge offentlige investeringer til at understøtte økonomien.

Det blev besluttet at fremrykke anlægsinvesteringer og fastholde dækningsafgiften i yderligere en årrække således, at byggebranchen og følgeindustrien kunne holde skruen i vandet trods krisen.

Projekter for mere end 2 milliarder kroner blev besluttet fremrykket, hundreder af bygningsarbejdere skulle sikredes arbejde, og antallet af konkurser mindskedes.

Bag beslutningerne stod byens partier og organisationer i en »task force«.

Beslutningerne var truffet, vedtaget i byrådet, men effekten udeblev. »Vi er overbebyrdet«, var forklaringen fra magistraternes anlægsafdelinger. Byrådet tilførte de enkelte magistraters anlægsafdelinger midler, så man kunne trække på privat rådgivning, task forcen kunne blot konstatere, at midlerne ikke blev brugt, og fremrykningen nærmest gik i stå.

I korridorerne hviskede man om embedsmandsobstruktion og krig imellem magistraterne.

I task forcen var konklusionen, at løsningen på den ineffektivitet i udførelse af beslutningerne blandt andet lå i magistratsstrukturen, og at løsningen måtte være en fælles anlægsafdeling for alle magistratsafdelingerne.

Én anlægsafdeling, med al den synergi, innovation og tiltrækningskraft den kunne skabe, ville kunne styrke Aarhus Kommunes anlægs- og bygningsaktiviteter.

Her otte år efter er der stadig ingen kommunal anlægsafdeling. Det er ikke godt nok.

Hvad blander LO Aarhus sig i det for?
De flere end 45.000 medlemmer af LO fagforeninger i Aarhus betaler skat til deres by, de fleste betaler den med glæde, men også med en forventning om, at skattekronerne udnyttes bedst muligt. Her kommer de erfaringer, fagbevægelsen har til sin ret. Igennem de mange håndværkere, vi repræsenterer og mit eget mangeårige engagement i at udvikle byggesektoren, har vi en stor viden om byggeområdet, og de udfordringer det står med.

LO Aarhus og fagforeninger har igennem en årrække forsøgt at påvirke kommunen til at hæve ambitionerne, vi har opfordret til at bruge ny teknologi, 3D projektering og udvikle på licitationerne.

Vores mål har været et mere effektivt byggeri på et niveau, hvor vi kan konkurrere på kvalitet, pris og levering til tiden, også med udenlandske og danske virksomheder, der bruger underbetalte østeuropæiske håndværkere.

Vores forslag har mødt høflig interesse, men derved er det blevet.

LO Aarhus og fagforeningerne har ført en årelange kamp for at sikre, at kommunale byggerier, betalt med skattekroner, har ordnede forhold. Vi har stillet krav om, at der skal uddannes håndværkere, og at de entreprenører og byggevirksomheder, der får en kommunal opgave, forpligter sig til, at mindst 10 procent af de beskæftigede er under erhvervsuddannelse. Vi kæmper hver dag for at sikre, at danske løn- og arbejdsforhold overholdes, at arbejdsmiljøet er efter gældende regler osv. Derfor er vi også meget positive over for de arbejds- og uddannelsesklausuler, som er indbygget i kommunens udbudskontrakter.

De klausuler skulle netop sikre praktikpladser til de unge og anstændige forhold for alle i byggeriet. Det drejer sig om, at vilkårene på Aarhus kommunes arbejdspladser er ens, uanset om du kommer fra Danmark eller fx Tyskland.

Mange virksomheder lever op til kommunens klausuler, så vidt vi ved. Men her er en af grundene til, at formanden for LO Aarhus skriver denne kronik: Der foreligger ingen oversigt over klausulernes effekt. Der er ingen koordineret kontrol, ansvaret ligger hos bygherre-repræsentanten ude på byggepladsen, og han har også vigtige ting at se til, kvalitet, tidsplaner, materialevalg osv. Om der er lærlinge nok, kommer sikkert langt nede i rækken af to-do listen.

Ingen forholder sig til, at den metode, man har valgt i kommunen til at kontrollere og følge op på de kontrakter, man indgår, er fragmenteret, ukoordineret og i bedste fald ubrugelige.

På en lang række af byens projekter er der alvorlige problemer, forbrændingen på Lisbjerg har problemer med arbejdets kvalitet, letbanens italienske entreprenør er præsenteret for et krav om efterbetaling af mange millioner kroner til sine medarbejdere, der er forsinkelser og dermed yderligere gener for byens befolkning. Der ligger store projekter klar til opstart i de kommende år fx Generationernes Hus, Beringvej og Marselistunnelen. Skal kommunen kunne bygge bedre, billigere og til tiden, og sikre at klausulerne bliver overholdt, så skal organisationen ændres.

Aarhus Kommune skal have en fælles anlægsafdeling, der kan sikre kvalitet og gennemsigtighed. Det var også en del af den reform af magistratsstyret, som desværre aldrig blev til noget. Aarhus skal igen være et fyrtårn for byggeriet i Danmark, og derfor er det helt afgørende, at vi får etableringen af en fælles anlægsafdeling tilbage på dagsordenen.