Velkommen til LO Aarhusfacebook_lo_aarhus.png

Vi er paraplyorganisation for 25 fagforeninger i Aarhus, Samsø, Skanderborg og Odder Kommuner.
Vi koordinerer LO-fagbevægelsens fælles indsats indenfor både det private og offentlige arbejdsmarked, hvor kerneopgaverne er beskæftigelsespolitik, uddannelse/skolekontakt, erhvervspolitik og meget mere.

Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail lo@lo-aarhus.dk

LO-Aarhus' skole-kontaktudvalg er pt. lukket. 

Al kontakt desangående bedes rettet til LO-Aarhus på 53 70 07 64 eller TJ@LO-Aarhus.dk

Svar fra Aarhus Folkeregister vedr. bl.a. CPR-nummer, bopælsregistrering og udrejse

Hvordan benytter man et skatte/administrativt CPR?

Administrativt personnummer fra SKAT (skattenummer):

Det er fastlagt i CPR-loven, hvornår man kan indrejse og i den forbindelse bopælsregistreres og modtage et CPR-nummer. Hvis er person ikke kan indrejses/bopælsregistreres i Danmark, kan vedkommende ikke få et CPR-nummer.

Skal man betale SKAT i Danmark under sit ophold, får man tildelt et administrativt personnummer/ skattenummer.

Opholder man sig i Danmark i mere end 3 mdr., har bopæl eller fast opholdssted i landet og lovligt ophold, har man pligt til at lade sig indrejse (nordiske og EU-borgere har først pligt til at lade sig indrejse hvis opholdet overstiger 6 mdr., men kan indrejse ved ophold over 3 mdr.). Ved indrejsen udstedes et reelt cpr-nummer, der giver adgang til sundhedsvæsenet (sundhedskort eftersendes med posten).
Det vil sige at personer, der skal arbejde i Danmark under 3 mdr. kun skal have et administrativt personnummer / skattenummer hos SKAT, og intet reelt CPR-nummer.

Skal personen derimod opholde sig i Danmark i over 3 mdr. skal vedkommende, ud over at blive registreret hos SKAT med et administrativt personnummer / skattenummer, også henvende sig til Folkeregistret for at få et CPR-nummer.

I tilfælde af at vedkommende henvender sig til SKAT først, og dermed allerede har fået et administrativt peronnummer / skattenummer, vil Folkeregistret bruge samme nummer til at oprette vedkommende i CPR-registret. Det administrative personnummer / skattenummeret konverteres altså til et reelt CPR-nummer.
Besøger vedkommende derimod først Folkeregistret, hvor han/hun har fået et reelt CPR-nummer og derefter SKAT, vil SKAT bruge CPR-nummeret til at oprette vedkommende i skattesystemet.

Anden form for administrativt cpr-nummer:
Vi ser også at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med tildeling af særlige opholdstilladelser, eks. opholdstilladelser under Fast Track-ordningen, kan give et administrativt CPR-nummer.
Herudover får boligplacerede flygtninge, samt alle familiesammenførte, også et administrativt personnummer af Udlændingestyrelsen.

Tildeling af et administrativt CPR-nummer medfører ikke i sig selv rettigheder for den registrerede person – det gives af administrationshensyn, og for at sikre grundregistrering af personer i forbindelse med regeringens digitaliseringsstrategi – man kan sende digital post til vedkommende ud fra det administrative cpr-nummer.


1. Hvor hurtigt kan man få et almindeligt CPR nummer, hvis man har et skatte CPR nummer?
Om du allerede har et administrativt cpr-nummer / skattenummer eller ej, er ikke afgørende for, hvor hurtigt du kan få et reelt cpr-nummer.

Som skrevet oven for, kan du dog først få udstedt et reelt cpr-nummer, hvis dit ophold i Danmark varer over 3 mdr., og du har en bopæl eller fast opholdssted i Danmark samt lovlig ophold/opholdstilladelse.
Det kan være et problem, hvis vedkommende ikke ved, at han/hun har fået et skattenummer, og umiddelbart derefter henvender sig til Folkeregistret for at få et almindeligt cpr-nummer. I det tilfælde kan det ske at vedkommende så reelt oprettes under begge personnumre.
I travle perioder, særligt omkring studiestart i august/september, må det forventes at medarbejderne i Folkeregistret kun kan tage imod indrejsepapirer og må vente med at indrejse personen, samt udstede cpr-nummer, til dagen efter vedkommende har henvendt sig.

2. I hvilket omfang udveksles data mellem SKAT og Folkeregistret?
SKAT og Folkeregisteret har ikke en systematisk udveksling af oplysninger, men kommunen har adgang til seneste årsopgørelse og den løbende indkomst, som bliver registreret i e-Indkomst.
3. Kan man melde flytning til en lastbil? Nogle bor i lastbilen (og betaler for det)?
Det fremgår af CPR-loven, at en forudsætning for at indrejse/få et CPR-nummer, er, at man har en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark.

Du kan blive registreret med bopæl eller fast opholdssted i lejligheder, værelser, gæstehuse, hoteller, på campingpladser og lignende. Det afgørende er, om du sover der regelmæssigt, om du har dine ejendele der samt længden på opholdet.

Det følger af CPR-lovens § 9, at man kan blive registreret med adresse i en bevægelig bolig – dvs. eksempelvis en båd, campingvogn eller en lastbil. Registreringen forudsætter dog, at boligen ligger fast, dvs. at man ikke må køre rundt i lastbilen. Man kan ikke blive registreret et sted, hvor der ikke er en postkasse.
Man kan også få adresse i en bevægelig bolig, hvis boligen alene flyttes i kortere perioder, eksempelvis for at tage på ferie. Dette gælder eksempelvis, når en person bor fast på en båd, som ligger i havn det meste af året, men at vedkommende sejler på kort ferie i de typiske ferieperioder.

En forudsætning for at blive registreret med adresse i en bevægelig bolig er, at det er personens eneste bopæl. Dvs. at vedkommende ikke må have en villa eller lejlighed, som han/hun kan registreres med adresse på.
Man kan altså godt få adresse i en lastbil, hvis denne ligger fast et sted. Folkeregistret vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt en person kan registreres med adresse i en lastbil, båd, campingvogn eller lign.
At en person, som ønsker at indrejse, oplyser at han har bopæl i en bevægelig bolig, eksempelvis en båd, kan have betydning for, om folkeregistret vurderer, at vedkommende opfylder betingelser for at få et CPR-nummer. I denne situation kan det være nødvendigt at fremlægge mere dokumentation, eller vente tre måneder på at blive indrejst (da man skal opholde sig i Danmark i en periode på over 3 mdr. forat blive indrejst).

4. Kan man have bopæl i en skurvogn? Hvorfor er der forskel på skurvogne i forhold bopæl?
Udgangspunktet er, at en skurvogn er en bevægelig bolig, dvs. at det oven for anførte finder anvendelse.
NB: vi har i Folkeregistret fået varsel om en stramning af CPR-loven. Det er muligt at der derfor kommer en ændring / stramning af, hvor en person har mulighed for at blive registreret. Vi ved ikke hvad disse stramninger i så fald vil bestå i, eller hvornår de vil træde i kraft.

5. Hvordan beregnes 6 måneders ophold i forhold til CPR-lovgivningen – f.eks. hvis man er ude og inde af landet?
Hvornår skal en person udrejses:
I det følgende beskrives den situation, hvor en person har været bosiddende i Danmark, og er registreret i Danmark, men nu opholder sig i Udlandet i en periode, og det derfor skal overvejes, om personen skal udrejse.
Udgangspunktet er, at ophold i udlandet, som varer over 6 måneder skal meldes som udrejse. Efter omstændigheder kan ophold under 6 måneder også betyde, at en person skal udrejses, når personen ikke opretholder den fulde rådighed over sin hidtidige bolig i Danmark, jf. CPR-lovens § 24, stk. 1. Det betyder, at selv kortere ophold i udlandet i nogle tilfælde skal meldes som udrejse, hvis vedkommende ikke har den fulde rådighed over sin bolig her i landet i den periode, vedkommende er i udlandet.
Det fremgår af CPR-lovens § 24, stk. 2, at korte besøg her i landet ikke anses for afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe at vedkommende overnatter mest i udlandet. Det betyder altså, at Folkeregistret som udgangspunkt kigger på, om en person overnatter mest her i landet eller mest i Udlandet, når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en person skal udrejses.

Hvis en person overnatter mest i udlandet i en periode på over 6 måneder, skal vedkommende som udgangspunkt udrejses. Der er dog nogle undtagelser hertil, som bliver beskrevet i det følgende.
Personer, som er beordret til tjeneste i uden for riget (Danmark), skal aldrig registreres som udrejst. Denne bestemmelse omfatter bl.a. forsvaret.

Personer, der af arbejdsmæssige grunde eller lign., overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som tilbringer hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet skal ikke udrejses. Søfarende, som opretholder boligen her i landet kan ligeledes forblive registreret i Danmark, hvis hovedparten af fridage, ferier osv. tilbringes her i landet skal heller ikke udrejses.

Det betyder, at såfremt en person er registreret i Danmark, men får arbejde i eksempelvis England, og derfor overnatter mest i England, men tilbringer de fleste weekender ferier osv. i Danmark, ikke skal udrejses.
Der er således tale om en konkret vurdering. Såfremt en person flytter til udlandet, har vedkommende ret til at melde udrejse, og ovenstående beskriver derfor kun de situationer, hvor vedkommende skal melde udrejse.
Hvornår en person kan indrejses

Det er et krav, at en person skal opholde sig i landet i mere end 3 måneder, for at blive indrejst.
Når det skal vurderes, om opholdet vil vare over 3 måneder, ses der bort fra korte besøg i udlandet, så længe personen overnatter mest her i landet

6. Hvor henvender man sig som faglig organisation, hvis man ved, der bor borgere på en adresse, men de ikke er registreret på den adresse – men måske er registreret i en helt andet by?
Man skal henvende sig til folkeregistret i den by, hvor vedkommendes faktisk bor.
Dette gælder kun, hvis man er bekendt med en bestemt adresse, som vedkommende bor på. Er man ikke bekendt med en bestemt adresse, hvor vedkommende bor, skal man henvende sig til folkeregistret i den by, hvor vedkommende er registreret med bopæl i.

Dvs. er vedkommende registreret med bopæl i Thisted, men man ved at vedkommende bor på en bestemt adresse i Aarhus, skal man henvende sig til folkeregistret i Aarhus. Ved man derimod ikke hvor personen opholder sig i Aarhus, skal man henvende sig til folkeregistret i Thisted Kommune.
Hvis man er i tvivl, så skriv blot til folkeregistret i en af byerne, så burde de finde ud af det indbyrdes.

Kronik: Den gode bygherre
Af Ole Vagn Christiansen, formand for LO Aarhus

construction-1281604_640.jpg

 

I år fejrer vi 75 året for byggeriet af Aarhus Rådhus. Rådhuset står som et flot eksempel på det gode håndværk, vi kan præstere i byen og er blevet et vartegn for Aarhus.

Ligesom Aarhus Rådhus er et fyrtårn for flot design og godt håndværk, burde Aarhus Kommune være et fyrtårn for offentlige byggerier i Danmark. Desværre udnyttes det potentiale efter vores mening ikke i dag. For selvom kommunen bygger for mere end 1 milliard kroner hvert år, og de seneste år har præsteret flotte og store bygninger som Aros, Dokk1 og Jægergården, så kunne det være meget bedre.

Det århusianske magistratsstyre gør nemlig langt fra livet lettere for byggeriet, og følgevirkningerne af det er kort og godt dårligere og dyrere offentlige anlæg i Aarhus Kommune.

Hver magistrat har sin egen organisation, sin egen byggechef, sine egne leverandører og sine egne erfaringer med byggeriet. Man mister de synergieffekter, som en samlet anlægsafdeling vil kunne bibringe.

Baggrund:
Da finanskrisen satte ind i 2008, fik det umiddelbart den konsekvens, at byggeriet gik mere eller mindre i stå.

Ledigheden voksede sig rekordstor, og virksomheder gik konkurs med de følger, det havde for byen og borgerne.

Situationen var uvirkelig i den forstand, at der samtidig lå planer for et veritabelt byggeboom i vores by, så vi stod over for den situation, at byggebranchen og de håndværkere, vi vidste der blev brug for, når krisen var overstået, lå og gispede efter luft som en fisk på land.

Borgmesteren så udfordringen og valgte den traditionelle og kloge løsning, nemlig at bruge offentlige investeringer til at understøtte økonomien.

Det blev besluttet at fremrykke anlægsinvesteringer og fastholde dækningsafgiften i yderligere en årrække således, at byggebranchen og følgeindustrien kunne holde skruen i vandet trods krisen.

Projekter for mere end 2 milliarder kroner blev besluttet fremrykket, hundreder af bygningsarbejdere skulle sikredes arbejde, og antallet af konkurser mindskedes.

Bag beslutningerne stod byens partier og organisationer i en »task force«.

Beslutningerne var truffet, vedtaget i byrådet, men effekten udeblev. »Vi er overbebyrdet«, var forklaringen fra magistraternes anlægsafdelinger. Byrådet tilførte de enkelte magistraters anlægsafdelinger midler, så man kunne trække på privat rådgivning, task forcen kunne blot konstatere, at midlerne ikke blev brugt, og fremrykningen nærmest gik i stå.

I korridorerne hviskede man om embedsmandsobstruktion og krig imellem magistraterne.

I task forcen var konklusionen, at løsningen på den ineffektivitet i udførelse af beslutningerne blandt andet lå i magistratsstrukturen, og at løsningen måtte være en fælles anlægsafdeling for alle magistratsafdelingerne.

Én anlægsafdeling, med al den synergi, innovation og tiltrækningskraft den kunne skabe, ville kunne styrke Aarhus Kommunes anlægs- og bygningsaktiviteter.

Her otte år efter er der stadig ingen kommunal anlægsafdeling. Det er ikke godt nok.

Hvad blander LO Aarhus sig i det for?
De flere end 45.000 medlemmer af LO fagforeninger i Aarhus betaler skat til deres by, de fleste betaler den med glæde, men også med en forventning om, at skattekronerne udnyttes bedst muligt. Her kommer de erfaringer, fagbevægelsen har til sin ret. Igennem de mange håndværkere, vi repræsenterer og mit eget mangeårige engagement i at udvikle byggesektoren, har vi en stor viden om byggeområdet, og de udfordringer det står med.

LO Aarhus og fagforeninger har igennem en årrække forsøgt at påvirke kommunen til at hæve ambitionerne, vi har opfordret til at bruge ny teknologi, 3D projektering og udvikle på licitationerne.

Vores mål har været et mere effektivt byggeri på et niveau, hvor vi kan konkurrere på kvalitet, pris og levering til tiden, også med udenlandske og danske virksomheder, der bruger underbetalte østeuropæiske håndværkere.

Vores forslag har mødt høflig interesse, men derved er det blevet.

LO Aarhus og fagforeningerne har ført en årelange kamp for at sikre, at kommunale byggerier, betalt med skattekroner, har ordnede forhold. Vi har stillet krav om, at der skal uddannes håndværkere, og at de entreprenører og byggevirksomheder, der får en kommunal opgave, forpligter sig til, at mindst 10 procent af de beskæftigede er under erhvervsuddannelse. Vi kæmper hver dag for at sikre, at danske løn- og arbejdsforhold overholdes, at arbejdsmiljøet er efter gældende regler osv. Derfor er vi også meget positive over for de arbejds- og uddannelsesklausuler, som er indbygget i kommunens udbudskontrakter.

De klausuler skulle netop sikre praktikpladser til de unge og anstændige forhold for alle i byggeriet. Det drejer sig om, at vilkårene på Aarhus kommunes arbejdspladser er ens, uanset om du kommer fra Danmark eller fx Tyskland.

Mange virksomheder lever op til kommunens klausuler, så vidt vi ved. Men her er en af grundene til, at formanden for LO Aarhus skriver denne kronik: Der foreligger ingen oversigt over klausulernes effekt. Der er ingen koordineret kontrol, ansvaret ligger hos bygherre-repræsentanten ude på byggepladsen, og han har også vigtige ting at se til, kvalitet, tidsplaner, materialevalg osv. Om der er lærlinge nok, kommer sikkert langt nede i rækken af to-do listen.

Ingen forholder sig til, at den metode, man har valgt i kommunen til at kontrollere og følge op på de kontrakter, man indgår, er fragmenteret, ukoordineret og i bedste fald ubrugelige.

På en lang række af byens projekter er der alvorlige problemer, forbrændingen på Lisbjerg har problemer med arbejdets kvalitet, letbanens italienske entreprenør er præsenteret for et krav om efterbetaling af mange millioner kroner til sine medarbejdere, der er forsinkelser og dermed yderligere gener for byens befolkning. Der ligger store projekter klar til opstart i de kommende år fx Generationernes Hus, Beringvej og Marselistunnelen. Skal kommunen kunne bygge bedre, billigere og til tiden, og sikre at klausulerne bliver overholdt, så skal organisationen ændres.

Aarhus Kommune skal have en fælles anlægsafdeling, der kan sikre kvalitet og gennemsigtighed. Det var også en del af den reform af magistratsstyret, som desværre aldrig blev til noget. Aarhus skal igen være et fyrtårn for byggeriet i Danmark, og derfor er det helt afgørende, at vi får etableringen af en fælles anlægsafdeling tilbage på dagsordenen.

 

Finanslov i SKATTENS tegn.
Debatindlæg af Formand for LO-Aarhus, Ole Christiansen

Står der idiot på ryggen af mig?

Med fare for at alle råber Ja, vover jeg nu alligevel det ene øje
For hvem drømmer ikke om en lottogevinst, eller lidt ekstra i lønningsposen?
Så man kan da ikke være helt normal, hvis man siger nej til skattelettelser.
De sidste 15 år er SKAT ramt af nedskæringer for milliarder og 1000vis af SKATs medarbejdere fyret.

Der findes et begreb som hedder The tipping point, det er det punkt, hvor en lille sten vælter læsset, det ene lille snekorn udløser en lavine.
Den offentlige sektor, vores velfærd står på brinken til et sammen brud ligesom SKAT.

The tipping point

SKATs sammenbrud er et skoleeksemplet på, hvad der sker når der rationaliseres uafbrudt – nu ser vi konsekvenserne af borgerlig politik. Når svindlere i årevis uhindret kan lænse vore fælles kasse for mere end 12 milliarder skattekroner, når mindre end 2 promille af virksomhederne lignes, når man ikke kan inddrive skatter fra tusindvis af polske virksomheder der har tjent penge i danmark. Så er læsset væltet og lavinen rullet.

Hver eneste borger i Danmark betaler prisen
Supersygehuse uden super
Et socialt sikkerhedsnet uden net
En pensionsalder man ikke kan nå
Et arbejdstilsyn der ser til

Venstres påstand om at man kan få mere velfærd for mindre må siges at være afsløret som den største usandhed i nyere tid.
Det koster at have et sammenhængende og solidarisk Danmark!

Langt de fleste danskere ved det.I alle meningsmålinger er der stor tilslutning til at betale meget i skat.

Jeg håber på et valg snart. Jeg tror at den blå blok har nået sit tipping point!

LO Aarhus er klar til valget

LO-Aarhus til Marselisløbet

I weekenden var LO-Aarhus sponsor for Marselisløbet. 

De mange deltagende medlemmer af LO havde en god tur i skovene omkring Marselisborg. Der var både mulighed for at gå, løbe eller cykle ture helt op til 140 km. 

Søndag var der skolestafet, hvor forskellige skoleklasser fra 0-6 konkurrerede om et tilskud til klassekassen. Stafetten som LO-Aarhus er hovedsponsor for, var velbesøgt og de mange børn havde en god og aktiv dag.

Inden løbet blev skudt igang holdt formand for LO-Aarhus, Ole Christiansen, en tale for børnene, hvor han roste dem for at være aktive og passe på deres kroppe. Med regeringens forslag om at hæve pensionsalderen, er det endnu mere vigtigt at vi passer på os selv, så vi ikke er nedslidte, når vi forlader arbejdsmarkedet. 

Marselis stafet.jpg

LO-Aarhus til DHL-stafet

Sammen med det frivillige projekt ”Sammen om DHL Stafetten” deltog LO-Aarhus, forskellige fagforbund og en stor gruppe udviklingshæmmede i DHL-løbet tirsdag aften.

I ”Sammen om DHL Stafetten” arbejder en gruppe ildsjæle for, at mennesker med handicap også kan deltage i løbet og LO-Aarhus var glade for at kunne bidrage med T-shirts og nyde en god aften i godt selskab.

Vi glæder os til stafetten næste år! 

DHL-Stafet.JPG

LO-Odder besøgte Odder Kræmmermarked

Lørdag den 6. august deltog LO-Odder i et velbesøgt Odder kræmmermarked. Vi fik talt med et utal af besøgende og fortalt om overenskomster, gode arbejdsforhold og vigtigheden af sammenhold på arbejdspladsen. 

Ud over de mange gode snakke blev der delt flere end 600 fritidsjob jobguides ud, som fortæller om, hvilke rettigheder unge har på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de unge for en god start på arbejdsmarkedet og ikke fx løfter for meget eller bliver snydt for feriepenge. Der blev taget meget godt imod budskabet! 
Du kan læse jobguiden online her
 

13933569_10154000894896492_416282477_n.jpg

Fra fattiggården til folkepensionen
Af: Ole Christiansen, Formand LO-Aarhus


Danmark er et af verdens rigeste lande.
Det har vi været i mange år, og faktisk er vores rigdom vokset proportionalt med, at borgerne i vores land har fået rettigheder, som sikrer et økonomisk grundlag for den enkelte, når vi blev udsat for en begivenhed, som ændrer vores evne til at forsørge sig selv. Rettigheder for befolkningen og rigdom i samfundet er gået hånd i hånd igennem historien.

Vejen fra individuel kristen medlidenhed til fælles ansvar og en lovfæstet ret til hjælp ved alderdom eller invaliditet har været lang og snoget, men vi kan i dag rose os af at have et land, hvor vores ældre ikke behøver tigge sig igennem alderdommen.

Folkepensionen er en sikkerhed og en ret, som vi har grund til at være stolte af!
Den sikrer, at alle kan få en anstændig og værdig alderdom.
For 25 år siden satte visionære fagforeningsfolk arbejdsmarkedspensionen på dagsordenen. I dag indbetaler de fleste 12-15% af lønnen ind til en arbejdsmarkedspension, og den er i dag et fremragende supplement til den almindelige folkepension.

Virkelighedens verden tegner dog også et andet billede: Der er en stor gruppe på det danske arbejdsmarked, som aldrig får glæde af arbejdsmarkedspensionen – eller i hvert fald ikke ret meget af den. Det gælder de grupper, som får den laveste løn, begynder at arbejde allerede som 16-17årige, som har det mest nedslidende arbejde og som har en markant overdødelighed i forhold til resten af samfundet.

Denne gruppe i det danske samfund lever i gennemsnit ca. 10 år kortere tid end den øvrige befolkning.
Eller sagt med andre ord, de dør før de når at få glæde af folkepensionen. Til gengæld har mange haft en lang sygehistorie som resultat af eksempelvis nedslidning, hvor de har været placeret på en førtidspension, efterløn eller i et flexjob. Prisen for denne nedslidning er udover sygdommen i sig selv en mindre arbejdsmarkedspensions opsparing.

På Christiansborg slot sidder indenrigsminister Claus Hjort Frederiksen, venstre.
Han mener, at vi sagtens kan sætte folkepensionsalderen op til 68 år allerede fra 2025

Arbejdstilsynet beskæres med 125 medarbejdere, hvilket svarer til 25 %. Det resulterer i, at flere nedslides tidligere i deres arbejdsliv og færre bliver gamle nok til kunne oppebære en folkepension.
At reformen rammer med en brutal social slagside betyder åbenbart intet for regeringen.

Hvis man kan tage indledningens påstand, at samfundets rigdom voksede proportionalt med udviklingen af sociale rettigheder for pålydende, er der risiko for, at samfundet ligeledes bliver fattigere i takt med, at de selvsamme rettigheder forringes.

Så hold dog op med det!

UBER er pirattaxa
Af Ole Christiansen; Formand LO-Aarhus

Byretten i København har afsagt dom i sagen mellem UBER chauffører og statsadvokaten. Dommen afgjorde som ventet at UBER´s taxakørsel er ulovlig.

8 fakta om Uber:

  1. #1: UBER er en virksomhed inden for den såkaldte platformsøkonomi.
  2. #2: UBER ejer ingen biler og har ingen chauffører ansat.
  3. #3: UBER fungerer igennem en app, hvor man kan hyre en privatperson til at køre taxa for sig.  
  4. #4: UBER slipper igennem skattefinter og skattely med kun at betale omkring 1% i skat – og det er end ikke i Danmark, men derimod i Holland.
  5. #5: UBER chauffører får 80% af kundens betaling overført til sin konto, resten beholder UBER.
  6. #6: UBER chauffører skal afholde alle omkostninger til køb af bil, drift, forsikringer osv.
  7. #7: UBER har ingen overenskomst.
  8. #8: UBER chaufføren har ingen arbejdsgiver.

 

Undersøgelser viser, at en typisk UBER chauffør allerede har et vellønnet fuldtidsjob. UBER skaber altså ingen nye job, men gør der derimod attraktivt at køre pirattaxa på de mest lukrative tidspunkter, hvilket skaber stor usikkerhed for de ansatte i den reglementerede taxabranche.

Platformsøkonomi, eller deleøkonomi som andre ynder at kalde det, er en forretningsmodel som investorer og spekulanter har kastet milliarder af dollars efter. Platformsøkonomi er faktisk den hurtigst voksende virksomhedsmodel på planeten.

Profitmulighederne er enorme, og platformsøkonomi har alle de elementer som den rå kapitalisme elsker - ingen skat, ingen fagforening og ingen forsikring.

Stater og fagbevægelsen i hele verden beskæftiger sig pt. med spørgsmålet om, hvordan tøjler vi dette fænomen, så vi kan sikre, at der bliver betalt skat, og at medarbejderne får et normalt ansættelsesforhold.

Ryan Air konflikten havde mange af de samme elementer, som konflikten med UBER har. Fagbevægelsen vandt den juridiske kamp mod Ryan Air, men de flyver stadig, og personalet i Ryan Air behandles stadig dårligt.

Det er egentlig en klassisk arbejdskamp vi står overfor, hvor solidaritet og sammenhold skal stå sin prøve mod skruebrækkere, grådighed og profitjagt.

Forskellen på Ryan Air og UBER er blot den at UBER befinder sig nede på jorden det meste af tiden, og det gør selvsagt arbejdet lidt nemmere.

Som man råber i skoven…
Af Ole Christiansen, Formand LO-Aarhus

Dansk Byggeri har udarbejdet en rapport om kommunernes erhvervsvenlighed, hvori de har oplistet landets kommuner i en rækkefølge, hvor den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark er Vejen kommune.

Jeg er ikke i tvivl om, at Vejen kommune har rammer som Dansk Byggeries analytikere synes er rigtigt gode, men er det et korrekt billede af, hvad der virkelig er godt for det danske erhvervsliv?
Efter min mening så er svaret nej!

Kultur, gode skoler, ordentlig børnepasning, værdig omsorg for vores forældre, billige og gode boliger, adgang til et rigt fritidsliv, og et velfungerende sundhedsvæsen er i dag absolut væsentlige forudsætninger for, at virksomhederne kan udvikle sig.

Kort sagt et effektiv, offentligt og solidarisk samfund.
Den formel som Dansk Byggeri har udarbejdet sine konklusioner på har sit udgangspunkt i det 20. århundrede: Masseproduktion, ufaglært arbejdskraft, maskinerne først - mennesket sidst. Det er en filosofi, som giver superliberalisterne i tænketanken CEPOS våde drømme.

Og mærkeligt nok, viser det sig, at der på trods af en rangering i bunden af Dansk Byggeriers liste, så har bl.a. Aarhus og Københavns kommuner lang de største investeringer - det er simpelthen her virksomhederne ønsker at etablerer sig.

Jeg forestiller mig følgende samtale på direktøren for Dansk byggeri Lars Storr-Hansen kontor:

”Jeg vil have en rapport, som dukker de store røde kommuner. Alt hvad der lugter bare lidt af offentlig virksomhed skal miskrediteres, hvis der er sociale klausuler, der stiller krav om, at vi skal tage lærlinge når vores medlemmer arbejder for kommunerne så skal de straffes. Jeg vil have, at konklusionen bliver, at velfærd bidrager negativt til virksomhedernes udviklingsmuligheder.”

Som man råber i skoven får man svar, og det er tydeligt, at Dansk Byggeris formål med undersøgelsen aldrig har været at lave et stykke lødig forskning. Konklusionerne har simpelthen været skrevet på forhånd. Hensigten med hele manøvren er at bruge rapporten i et politisk spil - ikke at gøre os klogere på, hvad der skaber et godt grundlag for erhvervslivet ude i kommunerne. Undersøgelsen er et stykke ideologisk bestillingsarbejde af værste skuffe.

 

Kan vi bruge LO til noget?LO-aarhus.jpg

 

LO Danmark forhandler i disse dage de såkaldte 3 parts aftaler

 

Pt. handler forhandlingerne om, hvordan vi sikre, at der uddannes nok unge til at blive smede, kokke, struktører osv. Der forhandles om, hvordan vi får arbejdskraften opkvalificeret, så de mange ufaglærte får mulighed for at få anerkendt deres dygtighed og viden, sammen med et tilbud om, at de kan få et bevis på deres kunden.

 

De sidste 25 år har LO´s rolle ikke været at deltage i de store forkromede reformer.

 

Forbundene har i stedet ordnet ærterne ved forhandlingsbordet når overenskomsterne skulle fornyes, hvor vi bl.a. har sikret den 6. ferieuge, arbejdsmarkedspensionen og uddannelsesfondene.

 

De seneste år er de enkelte forbunds dagsorden dog blevet mere og mere forskellige.

Den enighed der var imellem de forskellige forbund var det, der fik gennemført de seneste reformer, men den enighed er desværre væk i dag. Derfor lykkedes det ikke at udvikle overenskomsterne i takt med de ny behov arbejdsmarkedet har fået.

 

Derfor er det nødvendigt at LO igen har påtaget sig en mere aktiv og udadvendt rolle, som samlende faktor og forhandlingspart overfor regering og arbejdsgiverforeningerne DA og DI.

 

Hvilke dagsordner er der så at tage fat i? Uddannelse er vigtig og vi mangler nye unge håndværkere, men også emner som, hvordan vi sikrer ordnede forhold og fair konkurrence fra udenlandske virksomheder via fx kædeansvar, hvordan vi skal dække virksomheder som UBER af, så enkeltkontrakter ikke kommer til at erstatte kollektive aftaler og hvordan vi sikrer, at der bliver fokuseret på et bedre arbejdsmiljø, er helt centrale for LO.

Som svar på mit indledende spørgsmål; JA LO kan bruges til noget. LO udfylder en vigtig funktion, og hvis man nedlagde LO, ville det være nødvendigt at opfinde noget der ligner.

 

Ole Christiansen, Formand LO-Aarhus.   

Pressemeddelelse:

LO-Aarhus melder sig ud af Velfærdsalliancen

Af Ole Christiansen, Formand LO-Aarhus

LO-Aarhus har fredag den 03.06 meldt sig ud af Velfærdsalliancen, men kæmper indædt videre for den aarhusianske velfærd igennem initiativet ”Aarhus for Velfærd”. Udmeldelsen kommer efter, at velfærdsalliancen har besluttet at rette skytset imod de borgmestre, som får trukket omprioriteringsbidraget ned over hovedet, i stedet for den regering, som er ansvarlig for besparelserne.

Formand for LO-Aarhus skriver i en mail til samarbejdspartnere ”Forhandlingerne mellem kommunernes landsforening KL og regeringen har været og er stadig vanskelige, ikke mindst pga. regeringens beslutning om at lave et ”omprioriteringsbidrag”.

LO Aarhus har den opfattelse at det er regeringen, der skal stilles til regnskab for de unødvendige besparelser, som Christiansborg trækker ned over hovedet på kommunerne.

Derfor arbejdede vi for, og lykkedes med, at skabe en alliance med blandt andet Aarhus‘ Borgmester Jacob Bundsgaard. Det samarbejde har Jacob Bundsgaard og mange andre borgmestre fra forskellige partier i vores nabobyer, været loyale overfor.

IMG_2358-1000px.jpg

På et møde i velfærdsalliancen den 19. maj besluttede man, stik imod tidligere aftaler, at arrangere demonstrationer imod kommunernes (spare)budgetter, selvom omprioriteringsbidraget på ingen måde er en kommunal opfindelse.

Det er ganske enkelt ikke den måde vi fører hverken fagligt arbejde eller politik på i LO-Aarhus.”

LO-Aarhus fortsætter nu kampen for den kommunale velfærd igennem ”Aarhus på velfærd”. Ole Christensen sagde efter et møde i LO-Aarhus’ hovedbestyrelse, at ”I dag har vi vedtaget at slå ring om Aarhus. Vi står last og brast med borgmesteren og de progressive kræfter i byrådet i kampen mod regeringens angreb på den kommunale velfærd.”

Formand for LO-Aarhus, Ole Christiansen,
kan kontaktes for yderligere kommentarer på:
Mail: oc@lo-aarhus.dk
eller på tlf: 23464676

skattely 720.jpg

Skattesnyd er et angreb på vores Danmark!

Gør din pligt og kræv din ret! Sådan lyder et gammelt motto for arbejderbevægelsen, og det er en af grundstenene i det danske samfund. Vi arbejder, betaler skat og bidrager til fællesskabet, og til gengæld støtter fællesskabet os, hvis vi bliver syge, ramt af arbejdsløshed eller ikke kan klare os selv. Det er hverdags-solidaritet, og det er den mørtel som får vores samfund til at hænge sammen.

Desværre er der en økonomisk elite, som blot nasser på andres slid. På trods af, at de er nogle af de mennesker, som har allermest, vil de kun biddrage med mindst muligt. Det er usolidarisk, det er kriminelt og det skal stoppes øjeblikkeligt!

En udregning viser, at der på globalt plan er ca. 39.000.000.000.000 kr. i skattely. Det svarer til ca. 116 gange Danmarks BNP eller 1772 Storebæltsbroer, 6141 supersygehuse, 35.454 kampfly eller 55.714 Cristiano Ronaldoer.

Desværre ser samfundet aldrig en øre af de penge, før vi tør sætte hårdt ind imod de finansielle terrorister, der blot kræver og aldrig gør deres pligt.

Ole Christiansen
Formand for LO-Aarhus

BESØG PÅ AARHUS TECH

Der er plads til endnu flere dygtige unge håndværkere, kokke og grafiske designere på Aarhus Tech. LO Aarhus havde taget initiativ til et besøg på Aarhus Tech med borgmester Jacob Bundsgaard og LO formand Ole V. Christiansen. De blev modtaget og vist rundt på skolen af direktør Annette Lauersen, Vice direktør Lasse Munk Madsen og bestyrelsesformand for Aarhus Tech og formand for 3F TLB Peter Bæk. Formålet var at give et tidsbillede af situationen for et af de hotteste emner, nemlig bestræbelserne på at sikre at flere unge søger en erhvervsuddannelse.

Tak til alle de dedikerede unge lærlinge, elever og engagerede lærere for en flot modtagelse.

309CCB91-381B-432C-AE09-B46A934C8C4A.JPG

 

LOGO-SOCIAL KLAUSUL.png

 

 

kommuner-aarhus.jpg

kommuner-skanderborg.jpg

kommuner-odder.jpg

kommuner-samsø.jpg                                   250px-region-midtjylland.jpg

Politiske aftaler i Aarhus- og Skanderborg kommuner

Aarhus: Fokuspunkter til Kommunevalg 2013 og samarbejde i valgperioden 2013-2017 i Aarhus. Aftale indgået november 2013 mellem LO Århus og Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Aarhus. (hent)

Skanderborg: LO Skanderborg og Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Skanderborg Kommune er enige om at arbejde for gennemførelse af nedennævnte punkter frem mod Kommunevalg 2013 og i valgperioden 2013-2017. (hent)